| Ove Gjedde |

|
Ove Gjedde (1594-1660). Rigsadmiral. Født
på Tommerup (Tomarp) i Skåne.
I 1618
stod han i spidsen for den af Christian
4. udsendte ekspedition til Indien for at grundlægge en
koloni. I 200 år vejede Dannebrog over Trankebar
på Indiens sydøstkyst takket være ham. Efter hjemkomsten
blev Ove Gjedde i 1645
udnævnt til rigsadmiral. I 1648
blev han svært syg, og i stedet udnævnt til lensmand på Helsingborg
Slot (Kernen).
Ove Gjedde blev ophav til et ordsprog som stadig findes i Skåne:
"Det er ude med Ove Gjedde".
Efter freden
i Roskilde 1658 hvor Danmark mistede Skånelandene
til Sverige, blev han boende i Skåne. Men da svenskekongen Karl
X Gustav brød fredstraktaten i 1658 blev Ove Gjedde taget
til fange da han besøgte Helsingborg i private ærinder. Han
blev først sat i fængsel på Helsingborg Slot, og siden ført
till Malmøhus.
I 1660 blev han frigivet i en fangeudveksling mellem Danmark
og Sverige. Ved tiden for Roskildefreden var Ove Gjedde en
gammel og fysisk svag mand, og havde allerede bygget et
magnifikt gravmonument i, troede han dengang, den gamle danske
by Helsingborg. Sagnet fortæller, at "hans ben efter
Roskildefreden aldrig fandt hvile, efter Skåne var blevet
svensk".
Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Ove_Gjedde
|
|
Ove Gedde (Giedde)
til Tommerup 1640‑1650.
Ove Gedde har vistnok været en gudfrygtig mand, likesom han
har været en fremragende dygtig mand, hvis navn tilhører den
almindelige historie. Sammen med sin hustru Dorotea Urne, datter
av Knud Urne til Aasmark, gav han Gjerpen kirke to store, massive
alterstaker av messing, betegnet med hans adelige vaaben og hans
og hustrus forbokstaver: O. G. D. W[14].
Ogsaa andre kirker i lenet har han git saadanne alterstaker, om
end mindre kostbare.
 |
|
Ove Gedde
|
Saaledes Kviteseid ældgamle kirke.
Alterstakerne i Kviteseid kirke er merket med aarstallet 1642, i
Gjerpen kirke med 1643. I 1653 gav han, likesom Anne
Gundersdatter paa Borgestad, 100 riksdaler til ny kirke i
Skien. Han var vistnok ogsaa en rik mand. I 1615 betalte han i
”kopskat” for sig, frue og en datter over 15 aar, tilsammen
18 riksdaler for en “varagtig karl” 1 riksdaler, for en
kjeldersvend 1 riksdaler, for en dreng 1/2 rdl., for 2 “fruens
piger” 1 rdl., for 2 arbeidsdrenge 15 sk.
I 1641 lot Gedde foreta store reparationer paa Bratsberg, der
var kommet saa i forfald, at det var omtrent ubeboelig, hvorfor
formanden Eiler Urne vistnok heller ikke hadde kunnet bo der.
Gedde bodde antagelig ogsaa en tid nede i Skien paa toldboden
eller “søboden”, som den kaldtes, og som han i 1613 og 1614
likeledes maatte underkaste betydelige istandsættelser. Denne
gaard, der laa paa “ Edet” , det vil sige ute ved broerne, nær
den nuværende kanal, var 1/10 1639 blit avkjøpt Jon Thommessøn
for 1500 riksdaler for at benyttes som toldbod, men blev paa
grund av tilstanden paa Bratsberg oftere ogsaa midlertidig bopæl
for lensherrerne eller de kongelige lensmænd. Ved
reparationerne paa Bratsberg blev ifølge lensregnskaperne bl.
a. kjelderen, som var halvveis nedfalden, utbedret, en
vindeltrappe opsat fra nederste stue til de øverste
kammerser, likeledes en trap fra kjøkkenet op paa loftet og en
dør anbragt mellem de øvre kammere, to nye vinduer indsat i kjøkkenet
og et nyt vindu paa loftet over kjøkkenet; i stuerne, eftersom
vinduer var savnet, indsattes fire nye o. s. v.[15]
I det hele faar man herav det indtryk, at Bratsberg dengang ikke
var nogen særdeles herskabelig bolig.
Ove Gedde lot i 1641 opføre ny bro over
Langefos ved sjøboden, ut paa “ den første klosterø”; den
kom paa 300 riksdaler. Likeledes en ny bro fra “den første
klosterø” til ”den store klosterø”; den kom paa 125
riksdaler.
Ove Gedde var født 17de december 1594. 24 aar gammel reiste
han, i november 1618, avsted paa sin berømte ekspedition til
Ceylon og Ostitidien, hvorfra han først kom tilbake i mars
1622. I 1624 blev han inspektør over Kongsberg sølvverk ved
dets anlæggelse samme aar og for en fjerdedel parthaver i
verket. Kong Kristian og statholder Jens Juel hadde ogsaa hver
sin fjerdedel; den fjerde fjerdedel var der flere om. Han bodde
da paa Tislegaard i Sandsvær[16]
I 1637‑1640 hadde han Tunsberg len, som han ombytter med
Bratsberg. I 1641 blev Gedde “oberst” og chef for Akershusske
regiment, i 1645 riksraad. Han var forøvrig væsentlig sjømand.
Derfor deltok han ogsaa i Kristian den 4des sidste krig
1643‑1645 som admiral. Han steg under krigen til “riksadmiral”
og blev efter Kristian den 4des død medlem av
interimsregjeringen. I krigen under Frederik den 3dje blev han
fanget av svenskerne i 1658, sat længe i fangenskap og døde 2
maaneder efter løsladelsen den 19de december 1660, to dage over
66 aar gammel.
| [14] |
Se billede av Gjerpen kirkes kor, Gierpen I, s. 26. |
| [15] |
Se Andreas Blom, Efterladte optegnelser, utgit ved J. L.
Qvisling. |
| [16] |
Tislegaard overlot han i 1648 til en av sine svigersønner,
Gersdorf.
Efter T. O. Gran, Sandsværs saga. Eni søn av Ove Gedde, Brorstrup Gedde,
blev 1653 oberberghauptmand ved Kongsberg sølvverk og fra 1658 direktør ved
samme; han døde i Kristiania i 1668 (Gran). |
Kilde: http://www.slekt.org/books/quisling/gaard1/003.html
|