|
Johan
Heitmann, skipper på "Den Gyldne Løve".
|
Dansk
biografisk Lexikon,
p. 285.
VII.
Bind. I. Hansen - Holmsted /
[19 Bd.
Kjøbenhavn, 1887-1905]
Udgivet
af Carl Frederik Bricka [and after his death by L. Laursen and
J. Steenstrup]
Heitmann,
Johan, 1664-1740, Skipper, opbyggelig Forfatter, fødtes i Ranen paa Helgeland,
hvor Faderen, Johan H., var flyttet hen, efter at han som Kjøbmand
i Throndhjem (?) havde mistet sin Ejendom ved Ildebrand. Hjemme
havde han Indseende med Faderens Gaardsdrift og Handel og gik
efter dennes Død til Søs fra Bergen, hvor han lærte
Navigation. Han fór paa Holland og Finmarken, kom 1702 i
Vicestatholder Gabels Tjeneste og optog Kort over den norske
Kyst, blev 1712 Kommiskapitajn og fór som saadan til 1729.
Aaret efter kom han i det asiatiske Kompagnis Tjeneste og førte
Skibet «den gyldne Løve» til Trankebar, men led paa Rejsen
Skibbrud paa Irlands Kyst, blev liggende her i Proces til 1739,
da han kom tilbage til Kjøbenhavn, hvor han døde 6. Juli 1740.
Han er bleven bekjendt ved sin i Christiania 1722 udgivne Bog:
«Besværede Sømænds søde Sjælero», der indeholder en «liden
Underretning om Søfartens Nødvendighed, Farlighed, Ypperlighed
samt en Undervisning om Bønnens Kraft og Nytte». Dette er
imidlertid det mindste, da næsten hele Bogen udfyldes af Bønner
og Salmer, hvoraf nogle originale. Bogen, der røber en hjærtelig
Fromhed, fik megen Udbredelse, udkom 1797 i 6. Oplag og
optrykkes og benyttes til denne Dag i Norge. Et Par navtiske og
fysiske Smaaskrifter fra hans Haand ere uden Betydning. Gift med
Anna Marie f. Nordborg (f. 1670, begr. 21. Okt. 1748 i Risør).
Lærde Tidender 1742, S.514.
Nyerup, Lit. Lex.
D. Thrap
(Sendt fra E.R.Yescombe, London) |
Juvik, Lars Hansen
Johan Hanssøn Heitmann : med en kort biografi. - Mo i Rana : Nordlandica : Nordland fylkesbibliotek, 1999. - 48 s. - ISBN 82-92050-00-0 [sic]. Pris: kr 80 fra Nordland fylkesbibliotek.
Johan Hanssøn Heitmann, i den biografiske omtalen kalt sjøkaptein, forfatter, kartograf og naturvitenskapsmann, levde fra 1664 til 1740. Han var blant de første som drev med kartlegging av norskekysten, og la ifølge omtalen grunnlag for kart som Halogiakartet, Oslofjordkartet og Nordsjøkartet. Som forfatter var han mest kjent for en andaktsbok for sjøfolk som kom i en rekke utgaver mellom 1730 og 1876.
Bibliografien omfatter arbeider av Johan Heitmann, inklusive de forskjellige utgaver, opplag, oversettelser og eventuelle manuskripter av disse samt upubliserte skrifter og publikasjoner som gjelder Heitmann og hans arbeider. Den siste kategorien dekker omtaler av personen Heitmann og hans arbeider i bøker og småtrykk, festskrifter, litteratur- og kulturhistorier og andre historiske framstillinger, fagleksika, biografiske oppslagsverker, generelle leksika, årbøker, tidsskrifter, aviser, dikt og manuskripter. Også registreringer i diverse bibliografier er medtatt. De registrerte dokumentene har til dels omfattende innholdsopplysninger, som regel belagt med utdrag fra teksten.
Bibliografien er ordnet i én alfabetisk suite for både Heitmanns forfatterskap og det som er skrevet om forfatteren og hans verker. Istedenfor registre er det lagt inn et nett av se-henvisninger i selve bibliografien til ordningsord som materialet finnes under. En kort innholdsfortegnelse viser hovedinndelingen av publikasjonen.
Den biografiske delen gir ikke bare en levnetsskildring av Johan Heitmann, men dokumenterer også opplysningene ved å sitere fra publikasjonene om Heitmann i bibliografien og kommentere det som står der. En aner at det ligger et betydelig arbeid bak en bibliografi som denne hvor så mye av materialet består av deler andre verker - noen ganger bare noen setninger her og der. Resultatet er blitt en interessant trykksak om en fargerik person og hans skrifter fra en av de tidlige perioder i norsk bibliografi.
(Kilde: http://www.abm-utvikling.no/publisert/Synopsis/1999/nr-5/syn5-04.htm) |
Nordlys
og været
I Norge kan nordlyset sees fra bakken bare på klare
vinternetter. Siden de klare vinternettene - spesielt i nord og
langt inne i landet - ofte er kalde, trodde man før at det var
en nær sammenheng mellom forekomsten av nordlys og klart, kaldt
vær. Nordlys ble også tatt som varsel om værforandringer, og
ble mange steder i Norge kalt vindlys eller værlys.
For mer enn 250 år siden skrev sjøkaptein Johan Heitmann en
bok om Solens varme, Luftens skarpe Kulde og Nordlyset,
dvs. om sammenhengen mellom nordlys og været.
Forsiden av Heitmans bok fra 1741. Den imponerende
tittelen er: «Johan Heitmans Physiske Betænkninger,
over Solens Varme, Luftens skarpe Kuld og Nordlyset».
I dag har vi ved hjelp av moderne
romforskning undersøkt nordlyset i relasjon til været
meget grundig, og konklusjonen er at nordlys og været er to
uavhengige fenomener. Heitmann tok altså feil.
(Kilde: http://www.uio.no/miljoforum/stral/t3/vaer.shtml)
|
Webmaster
& Information.
Designer: BC
|